Svært få klager i det danske matrikulære systemet

 

I brev til Tekna Samfunnsutviklerne v/Arve Leiknes uttaler Juulsager at:

Fra dansk side har vi med interesse fulgt den udvikling, der er omkring den matrikulære lovgivning
i Norge. I den forbindelse overværede jeg med stor interesse livestreamingen af den åbne høring i
Stortingets kommunal- og forvaltningskomite den 18. januar 2018 om ændringerne den matrikulære
lovgivning.

Undervejs i høringen fremkom Stein Guldbrandsen, Fagforbundet med en udtalelse om, at der i
Danmark forekommer klager i 40 % af ”ejendomsopmålinger” (matrikulære arbejder1) udført af privat
praktiserende landinspektører. Det er et udsagn, som jeg er meget uforstående overfor, og
som jeg på ingen måde kan genkende.»

I Danmark er det tre instansar som handsamar klagar over matrikulært arbeid.

Landinspektørnævnet er eit uavhengig klageutval oppnevnt av miljøministeren etter reglane i landinspektørlova.

”Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende landinspektører vedrørende deres udførelse
af arbejder, som forudsætter beskikkelse som landinspektør. Det drejer sig først og fremmest
om matrikulære arbejder, f.eks. udstykning og afsætning af skel, som de har eneret til at udføre.
Efter Landinspektørnævnets praksis behandler nævnet også klager over forsømmelser ved
udførelse af andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør med beskikkelse,
f.eks. opdeling i ejerlejligheder, og klager over arbejder, som almindeligt og naturligt udføres
af landinspektører, f.eks. bygningsafsætninger, der har relation til skelforhold.” (Sitat Juulsager)

Landinspektørnævnet behandler gjennomsnittlig 7-8 saker årlig.

Responsumudvalget ”er nedsat af Den danske Landinspektørforening. Udvalget behandler bl.a.
klager over alle typer arbejder, der er udført af praktiserende landinspektører eller deres landinspektørassistenter, hvis de er medlemmer af foreningen2. Responsumudvalgets vurdering vil ofte
være tilstrækkelig, hvis der først og fremmest ønskes en vurdering af kvaliteten i landinspektørens
arbejde, f.eks. til brug for en efterfølgende henvendelse til landinspektørens forsikringsselskab eller
i forbindelse med en retssag. Udvalget vil også kunne tage stilling til tvivlsspørgsmål eller bidrage
med en udtalelse, hvis der er uenighed med landinspektøren.” (Sitat Juulsager)

Responsumudvalget har dei seinaste åra behandla 2-3 saker i året.

Honorarudvalget ”er nedsat af Praktiserende Landinspektørers Forening, som er tilsluttet Den
danske Landinspektørforening. Udvalget behandler klager, der vedrører det honorar, en praktiserende
landinspektør har beregnet sig for det udførte arbejde uanset arbejdets art og omfang. Det
er dog en betingelse, at landinspektøren er medlem af foreningerne.” (Sitat Juulsager)

Honorarudvalget behandlar i gjennomsnitt 10 saker i året.

Juulsager avslutter med at «Alt i alt er det matrikulære område (”eigedomsoppmåling”) i Danmark kendetegnet ved et endog usædvanligt lavt klageniveau i forhold til mængden af opgaver og omsætning.»

 

En kommentar på “Svært få klager i det danske matrikulære systemet

  1. I et fritt samfunn kan Stein Gulbrandsen mene hva han vil. Uvitenhet er stort sett ufarlig. Men når han prøver å påvirke Stotingets beslutninger med «fake news» er det derimot farlig for beslutningsprosessen. Heldigvis lykkes han ikke denne gangen.

    Det som burde ha vært et tema i diskusjonen, er nyanseringen mellom «å gjøre tingen riktig» og «å gjøre den riktige tingen». Det er åpenbart at matrikkelsystemet – også i Danmark – er basert på gammelt tankegods, tanker som gjenspeilte det som en gang var teknisk og praktisk mulig. I dag er «en gang, ett sted og flerbruk» det det må siktes mot. Det er påfallende at røverne i bitcoin-markedet har tatt i bruk chain tecnology med stor intensitet, mens forvaltere av offentlig kunnskap enten sitter på hver sin tue og ser forundret på – eller studerer egen navle.

    Jeg gremmes!

Kommentarer er stengt.